Siden august har jeg været med til at udvikle et iPhone-spil for børneuniverset MovieStarPlanet. Spillet er udviklet i Unity, og jeg har udover scripting dertil programmeret vores in-game butik til In-App Purchases og kommunikation med MovieStarPlanet’s login-service, som benytter sig af SOAP. App’en blev lanceret i Danmark i sidste uge, og pga. MovieStarPlanet’s ret imponerende markedsføringsorgan var app’en den mest downloadede i Danmark op til weekenden. Det er vores første iPhone-spil ved GearWorks, og vi er ganske spændte på modtagelsen (og salgstallene).
