De seneste måneder har jeg været vidne til en pudsig kamp mellem de daglige gængere på Øresundskollegiet og kollegiets viceværter. En af udgangene fra kollegieområdet er nemlig indrettet sådan, at man hurtigst når udgangen ved at gå imellem en række buske i stedet for at følge stien rundt om buskene. Disse buske er derfor ødelagt, forsvundet, til fordel for en ny sti, en såkaldt desire path.
For at forhindre dette har man opstille en bom, så adgangen til stien er fjernet, og sået nye buske. Disse er nu groet til og derfor blev bommen igen fjernet. Til ingens overraskelse er buskene nu igen ødelagte og stien tilbage, fordi folk igen går igennem stien, nu hvor der igen er adgang.
Samme situation udspillede sig ved Ingeniørhøjskolen, hvor folk maste sig igennem buskene for at nå ind til busstoppestedet. I stedet for stædigt at opsætte barrierer, forstod man, at man oprindeligt havde lavet en designfejl og anlagde i stedet en trappe til alles glæde. Hurra for pragmatik og selverkendelse.
